Missionen

Vores smykker er skabt med et stærkt fokus på holdbarhed, og vi arbejder udelukkende med 100 % ægte ædelmetaller og autentiske ædelsten, som nøje udvælges for at leve op til vores høje standarder. Vi mener, at smykker ikke skal være noget midlertidigt, men noget meningsfuldt.

Vi har gennem tiden hjulpet mange med unikke specialbestillinger samt reparation og opgradering af personlige smykker. Ønsker du særlige ædelstene, er du også meget velkommen til at kontakte os, da vi også forhandler et udvalg af disse.

Visionen

Siden 2017 har specialfremstillede smykker været en central del af vores rejse. At skabe unikke smykker tilpasset vores kunder har været med til at forme filosofien bag vores brand.

Nu i 2026 udvider Diamond Copenhagen sin vision ved at introducere kollektioner til både mænd og kvinder, hvor tidløst design forenes med moderne skandinavisk elegance.

Kvalitet

Hos Diamond Copenhagen er smykker skabt til at holde, både i udtryk og i holdbarhed. Vi vælger materialer og håndværk, der sikrer at dine smykker sidder godt, føles sikre og kan modstå daglig brug.

Vi mener ikke, at smykker kun hører til ved særlige lejligheder. Tværtimod. De er lavet til at blive brugt – hver dag.

For os er hver dag en god dag til at bære dine smykker.

Værd at vide om Guld

Her handler vi udelukkende med ædelmetaller og ædelstene. Vi er specialiseret i nøje at udvælge materialer til vores smykker før fremstilling, så kvaliteten altid lever op til vores ønskede standard.

Der er altid i beskrivelsen af hvert produkt oplysninger om vores legeringer og kvaliteten af ædelstenene.

Guld fås i forskellig renhed, som angives i karat. Finguld, som er det reneste guld og betegnes som 24 karat, er det mest værdifulde. Dog er det ikke det mest optimale at bruge til smykker. Finguld er meget blødt, hvilket betyder, at det som smykke nemt vil blive ridset og få buler og skrammer.

Guld legeres med andre metaller, såsom sølv, kobber og palladium, for at gøre metallet mere holdbart.

Vores minimumsstandard er rødguld 14K (585) og hvidguld 14K (585).

Hvidguldsmykker bliver som standard altid rhodineret med rhodium, som giver en flot hvid farve uden merpris.

14K (585) er i smykkeverdenen meget anvendt til smykkefremstilling, da det er slidstærkt og har en flot gulrødlig, levende farve.

Rosaguld i 14K (585) eller 18K (750) og højere kan efter ønske specialbestilles. Der medfølger dog ikke returret, da det ikke er en del af standardsortimentet.

Vores smykker er i henhold til dansk lovgivning altid stemplet. Ædelmetalkontrollen (FORCE Technology) er af Erhvervs- og Byggestyrelsen udpeget som myndighed til at kontrollere den danske ædelmetalbranche.

silver diamond studded ring on white surface
silver diamond studded ring on white surface
a stack of gold bars sitting on top of a wooden table
a stack of gold bars sitting on top of a wooden table

Værd at vide om Diamanter

Diamanten er den mest eftertragtede og prestigefyldte af alle ædelstene. Det er derfor den ædelsten, som er genstand for den mest grundige værdibestemmende sortering.

DE 4 C’er
For en ikke-fagmand kan det være svært at vurdere kvaliteten af en diamant og forstå den forholdsvis store prisforskel. En diamant klassificeres og vurderes internationalt efter de 4 C’er, som står for: Carat, Colour, Clarity og Cut.
Det er disse 4 C’er, der danner grundlag for udstedelsen af et diamantcertifikat.

KONFLIKTDIAMANTER
Her handler vi ikke med konfliktdiamanter. Vi kan altid dokumentere skriftligt, at alle vores diamanter er konfliktfrie og sælges i henhold til Kimberley-processen.

CERTIFIKATER
Alle vores diamanter og ædelstene bliver kontrolleret for kvalitet og ægthed. Vi udsteder certifikater på alle vores produkter.

silver diamond studded ring on white surface
silver diamond studded ring on white surface

Materialer

Vores smykker fremstilles i 14 karat eller 18 karat guld, nøje udvalgt for den perfekte balance mellem renhed, styrke og langvarig holdbarhed. Det sikrer, at hvert smykke bevarer sin skønhed og samtidig egner sig til daglig brug.

Vi arbejder udelukkende med ægte ædelsten, som er udvalgt for deres naturlige skønhed, autenticitet og varige glans. Der medfølger altid diamantcertifikater på alle vores ædelsten, så du har fuld gennemsigtighed og dokumentation for kvaliteten og ægthed.

Kvalitet og holdbarhed er kernen i alt, hvad vi skaber. Vores mål er at designe smykker, der ikke kun ser elegante ud, men også er skabt til at holde i mange år – smykker, som vores kunder kan bære og værdsætte gennem hele livet.

Hos Diamond Copenhagen afspejler hver eneste detalje vores engagement i ægte materialer, varig kvalitet og tidløst design.

"Kvalitet består længe efter at prisen er glemt.."
H. Gordon Selfridge

a close up of a gold nugget
a close up of a gold nugget
a man is working on a piece of metal
a man is working on a piece of metal
white coated wire on white painted wall
white coated wire on white painted wall